produktpræsentation

Produktpræsentation

Produktlanceringer stiller store krav til kreativiteten.

De fleste virksomheder vil gerne præsentere et nyt produkt på en spektakulær og opsigtsvækkende måde. I stedet for at fortælle om produktets fortræffeligheder, skal de vises og demonstreres. Ofte med pompøse virkemidler og i storladne vendinger. Det handler om storytelling.

Målgruppen er ikke sjældent blaserte og forkælede connaisseurer, som har oplevet lidt af hvert - og som derfor ikke lader sig dupere så let. Alligevel skal de ha´ en aha-oplevelse.

Men fortvivl ikke. Vi har nærmest opbygget hele byer, opfundet nye spil og fået biler til at flyve - så vær ikke bange for at spørge. Vi kommer gerne med et bud på jeres næste launch.

Og naturligvis arbejder vi gerne tæt sammen med jeres egen marketing-afdeling, så vi sikrer, at alle parametre spiller sammen.


Terminalen

Produktpræsentationer

Bilforhandleren Terminalen i Birkerød ville præsentere Land Rovers nye eksklusive model, Vogue, for sine kunder og ønskede at gøre dette på spektakulær vis. Det var nærliggende at henlægge denne event til Klampenborg Galopbane, da det jo er et sted, hvor temaet i forvejen handler om mange hestekræfter, og hvor der er masser af plads til at udstille disse.

Ved ankomst blev gæsterne tilbudt, at Marienlunds personale parkerede deres bil, mens de kunne gå direkte hen og inspicere og beundre de flotte bilmodeller.

Arrangementet strakte sig over 5 timer og da aftenens sidste gæster forlod galopbanen, kunne Terminalen se tilbage på et arrangement, som havde budt de inviterede gæster på delikate sushi-retter, rødvinssmagning, præsentation af dyre smykker og pelse, hurtige biler - og ikke mindst: en eksklusiv produktpræsentation lidt ud over det sædvanlige.

Marienlund varetog alle aspekter omkring arrangementet: ideoplæg, dekoration, forplejning, lys og øvrig teknik. Og naturligvis en afsluttende evaluering med virksomhedens ansvarlige.

TILMELD
NYHEDSBREV