Familiedage

Mange virksomheder har erkendt, at det kan være en fornuftig investering, at inkludere medarbejdernes familier i sociale arrangementer. Både ægtefæller, kærester og børn. Det opbygger loyalitet, fleksibilitet og holdånd, når resten af familien også føler en samhørighed med virksomheden.

At få succes med en familiedag stiller større krav end mange andre typer arrangementer. Det er vigtigt at alle deltagere føler sig vel tilpas og underholdt. Især børnene skal komme hjem og føle, at de har haft en alle tiders oplevelse.

Smukke og hyggelige rammer og masser af aktivitetsmuligheder plejer at være kendetegnende for familiedagene.

Vi har tidligere forvandlet naturområder til små forlystelses-oaser - eller til et børne-zoo. Lækre buffeter, forfriskende barer, god underholdning og sjove og utraditionelle aktiviteter plejer at sikre de voksnes velbefindende. 


Siemens Gamesa Renewable Energy A/S 

Familiedag 

Virksomheden havde et ønske om at forkæle medarbejderne og deres familier med et arrangement, hvor der kunne knyttes kollegiale bånd på tværs af virksomheden, og ikke mindst at åbne op for at medarbejdernes familier kunne få et indblik i og en større forståelse for, hvad virksomheden beskæftiger sig med. 

Det resulterede i en festlig familiedag med omkring 5.000 deltagende medarbejdere og familiemedlemmer. 

Familiedagen blev afholdt på virksomhedens eget domicil, og man havde valgt en sensommerlørdag for at flest muligt kunne deltage. På grund af det store antal deltagere havde man inviteret i to grupper. Første hold gæster var inviteret til kl.9.30, og næste hold var inviteret til kl.13.30. 

Grundkonceptet var "Rundvisning på fabrikken og familiehygge". 
Allerede ved ankomsten blev deltagerne modtaget af festlig stomp-musik, som skulle slå den glade stemning an. Herefter kunne man møde et hav af artister, gøglere, krammehjerter, jonglører, tryllekunstnere - og ballonvindmøller blev fremtryllet for den begejstrede børneskare. 
Alle sejl var sat for at specielt børnene skulle have en enestående oplevelse. Efter en rundtur på fabrikken, hvor man var blevet klogere på virksomhedens grundlag, kunne man nu tage del i de mange aktiviteter eller fylde maverne med lækkerier fra de mange madboder. 

 

TILMELD
NYHEDSBREV